For at regulere fiberudrulningen i lavdybde-Verlegung, dvs. ved en Verlegung over den normale dybde eller over planet, ensartet, blev DIN-normen 18220 “Trenching-, fræse- og plovmetoder til Verlegung af tomrørsinfrastrukturer og fiberoptiske kabler til telekommunikationsnetværk” offentliggjort den 28.07.2023. Dipl.-Ing. Meinolf Rameil, teknisk direktør hos Tracto-Technik, forklarer i ekspertinterviewet med Dr.-Ing. Thorsten Späth, leder af egeplast-produktmanagement, fordele og ulemper ved den nye norm.
Den nye DIN-norm 18220 bliver generelt hilst velkommen af branchen, men også kritisk vurderet fra visse sider. For selvom en norm for de inkluderede specialformer for åben konstruktion er sikkert fornuftig og vigtig, forbliver spørgsmålet om de gravefrie metoder åbent. Dipl.-Ing. Meinolf Rameil, teknisk direktør hos Tracto-Technik, har i samtalen med Dr.-Ing. Thorsten Späth, leder af egeplast-produktmanagement, tydeligt taget stilling til emnet.
Thorsten Späth: Helt generelt: Hvordan vurderer du DIN 18220?
Meinolf Rameil: Grundlæggende er det rigtigt og vigtigt at normere de specialprocedurer for åben konstruktion, der er nævnt i DIN 18220. Dette er grundforudsætningen for at lade disse alternativer til den klassiske åbne konstruktion blive til den nyeste teknologi. Den store mangel ved normen er dog, at hele området for de gravefrie metoder ikke er taget i betragtning. Derved forspildes en vigtig chance for at bringe disse moderne og meget velegnede metoder til fiberudrulning oftere i brug end i dag.
Mener du, at den manglende omtale af de gravefrie metoder vil have en negativ indvirkning på deres rolle inden for fiberudrulningen?
Ja, jeg tror, man kunne opfatte normen således, at kun de der anførte metoder må anvendes som alternativ til den åbne udgravning.
Trenching-metoder tilbyder fordele i forhold til den traditionelle åbne konstruktion med gravemaskine og hører derfor med i en sådan norm. Men hvorfor forbliver de gravefrie metoder uregulerede? Ofte er de ikke kun at foretrække ud fra et økonomisk, men frem for alt også ud fra et økologisk synspunkt. En norm, der lader disse moderne metoder ude, gør målet om en hurtig, omkostningseffektiv og frem for alt bæredygtig fiberudrulning en bjørnetjeneste.
Hvor stor vurderer du indflydelsen eller betydningen af denne norm inden for dette komplekse emneområde?
Jeg går ikke ud fra, at den manglende registrering af de gravefrie metoder i DIN 18220 vil have direkte indvirkning på brugen af disse metoder. Hvad jeg dog holder for realistisk, er en vis grad af markedsvridning – her underlægger jeg naturligvis ingen hensigt.
Men normen vil på kort sigt blive stærkt fokuseret af politik og forbund. For kommuner og telekommunikationsvirksomheder vil der – med rette – være uddannelsestilbud og omfattende informationsmuligheder. Som resultat vil de i DIN 18220 normerede metoder automatisk blive udbudt og anvendt hyppigere. Omvendt betyder det en ulempe for de gravefrie metoder.
Ville den modsatte udvikling efter din mening være ønskelig?
Intet spørgsmål. Gravefrie byggemetoder, for eksempel horisontal-spuleboremetoden eller jordraketten, bør anvendes meget hyppigere ved Verlegung af fiberoptiske netværk. Vi har brug for løsninger på dette område, hvor belastningen af overfladen over kabeltracéen er minimal. Natur, mennesker, boligområder, vejtrafik, forretninger og virksomheder – gravefrie metoder minimerer generne og står for korte byggetider, lavt pladsbehov og omkostningseffektiv udførelse.
Hvordan skulle normen efter din mening have set ud?
Efter min mening ligger nødvendigheden af en omfattende normfamilie lige for. Således kunne alle alternative Verlegung-metoder dækkes – også i normal dybde.
Du taler om den normale dybde. Ser du ulemper ved lavdybde-Verlegung?
Trods sine fordele er lavdybde-Verlegung også et massivt indgreb i en tidligere intakt infrastruktur. Delvist går der kun få måneder efter afslutningen af byggearbejdet, før de negative virkninger bliver tydelige. Ud over frostskader tæller også niveauændringer eller jordforskydninger af vejlegemet til de kendte problemer.
For de Verlegung fiberoptiske kabler betyder den ringe dybde så en konstant fare for beskadigelser. Senere følgende andre byggeopgaver kræver øgede omkostninger, delvist kan endda en ny Verlegung blive nødvendig. Desuden mangler et omfattende ledningskataster til dokumentation af den nøjagtige placering af fiberoptiske ledninger, hvorved faren for skader eller netværksudfald øges.
