Plast: Permeation af kemikalier
Rør af polyethylen til transport af benzenholdigt brugsvand
PE 100-rør anvendes både i drikkevands- og gasforsyningen (og også til bortledning af kommunalt spildevand). For disse anvendelser foreligger der særligt positive driftserfaringer på grund af polyethylens ufølsomhed over for korrosion. Rørene er standardiseret i europæiske standarder og certificeret til gas- og vandforsyning i Tyskland via DVGW (Deutscher Verein des Gas- und Wasserfaches).
Også til industrielle anvendelser anvendes rør af PE 100. Om materialet polyethylen er bestandigt over for det medie, der skal transporteres, er tabellagt (f.eks. i tillæg 1 til DIN 8075). Det fremgår af denne standard, at PE-HD (som overbegreb, PE 100 er en PE-HD) kun er betinget modstandsdygtig over for teknisk ren (altså næsten 100 %) benzen. Benzen kan med tiden trænge ind i polyethylen og forårsage en kvældning og dermed en svækkelse af de mekaniske egenskaber. Man kan altså kun drive et rør af PE 100 med et reduceret indvendigt tryk. Reduktionsfaktoren skal fastlægges i hvert enkelt tilfælde for den foreliggende koncentration.
SLA® Barrier Pipe (drikkevandsrør med permeationsbarriere)
Ud over materialets bestandighed skal der også tages hensyn til rørmaterialets permeationsdichte. Det har været kendt siden begyndelsen af brugen af polyethylenrør, at disse ikke er permanent diffusionstætte over for benzen. Tidspunktet for, hvornår de første molekyler er permeeret gennem rørvæggen, og permeationsmængderne afhænger i hvert enkelt tilfælde af koncentrationerne og driftstemperaturen.
På denne baggrund udviklede egeplast allerede i 80’erne SLA® Barrier Pipe. Dette polyethylenrør indeholder et spærrelag af aluminium og er således opbygget på samme måde som en Tetra Pak. Dette permeationstætte PE-rør er i det hollandske KIWA-regelsæt godkendt til Verlegung af drikkevandsrør i forurenet jord med en koncentration på op til 1780 mg/l benzen i rørets omgivelser.
